Rainbow Panorama

Regnbuen på toppen af kunstmuseet ARoS i Aarhus, har været omtalt op til flere gange på bloggen. Endelig nu hvor sommerferien har indfundet og bliver nydt i fulde drag, har jeg været oppe i den store regnbue.

Og hvordan var det så? Tja, jeg må indrømme, at jeg blev en lille smule skuffet. Jeg havde regnet med at man så hele byen i de forskellige farver, som regnbuen består af. Men øjenene vænner sig så hurtigt til farverne, at byen gennem næsten alle ruderne, bare så lidt grå ud. Måske ville det have været bedre, hvis der havde været strålende solskin?

Sådan som det ser ud på billedet, havde jeg forestillet mig det ville se ud. For det ser rigtig fedt ud, men jeg fornemmede slet ikke de forskellige farveskift, som jeg havde forestillet mig.

Det overraskede mig dog, at man havde fornemmelsen af at man svævede. Flere steder i regnbuen kunne man ikke se ARoS under sig, og det føltes som om regnbuen hang i luften. Det var lidt vildt.

Alt i alt var det en fin oplevelse og jeg vil anbefale alle at tage et smut derop. Men jeg synes måske næsten at regnbuen er flottest udefra. Derfra kan man også se alle menneskerne som går rundt deroppe, hvilket på en måde ser lidt sødt ud.

Dette indlæg blev udgivet i Aarhus, Anmeldelser, Kunst, Oplevelser. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar